onsdag den 8. april 2015

First time!

Jeg har ikke skrevet på denne blog i meget lang tid, rent faktisk er det 9 mdr siden jeg sidst lavede et indslag. Det er ikke fordi jeg har haft glemt bloggen eller ikke har villet skrevet,lysten har ligget der, men tiden og overskuddet har ikke været det samme. Jeg har haft dårlig samvittighed over at jeg ikke har opdateret, men samtidig har jeg haft mange andre fede projekter i gang. Jeg står for: Aaron Carter Danmark, Jesse McCartney Danmark, Midnight Red Danmark, McBusted Danmark, Planet Emily Danmark og Sound Army. At drive officielle fansider kræver faktisk en del og har desværre gjort at bloggen har været lagt på hylden.

Her på det sidste har jeg dog haft en endnu større lyst til igen at dele fantastisk musik, som er generaliseret til et bestemt publikum, men som er MIN interesse og derfor ikke skal passe ind til en bruger gruppe. 

I dag deler jeg "First time" med The Kelly Family, det gør jeg fordi at denne sang synger mit humør. Jeg har en som jeg lige nu er blevet rigtig glad for og jeg ville SÅ gerne fortælle ham det, men af flere grunde kan jeg ikke. Han skal ud og rejse til sommer og vores veje skilles derfor. Det tager hårdt på mig, for jeg er bange for at vi så ikke ses igen. Sådan er det som regel med mig og dem jeg godt kan lide, det bliver aldrig til noget. Og den følelse bliver værre og værre for hver gang jeg finder en ny, det gør at jeg mere og mere blive utålmodig og vil have svar. Denne gang har jeg dog valgt ikke at sige noget, af hensyn til ikke at skræmme ham væk. Jeg flirter en del med ham, men ellers ikke andet. Da jeg så tilfældigt i dag nynner "Today for the first time..." fik jeg lysten til at høre First time og pludselig var det som om at Patricia sang mine følelser. Alt det jeg gerne ville sige til ham, men som jeg ikke kan. Alt det at han gør for mig uden han måske ved det. At jeg faktisk er ked af at vi skilles til sommer. Jeg aner ikke om jeg skal sige det?

En anden grund til at jeg deler First Time, er at jeg på det sidste er begyndt at høre meget 90'er musik. Det trætter mig at tidens musik i dag er hurtigt og masse produceret, det er kun gennemtænkt i kroner og øre. Har intet med musik at gøre! Hvad sker der for alle de der talentløse talent shows? En gang knoklede musikerne for at komme frem og de der gør det i dag, knokler ti gange så meget, fordi de skal konkurrere mod shows de slet ikke burde skulle kunne konkurrere i mod! HVAD har vi som samfund gjort? HVORFOR har vi tilladt at lade den gode musik falde ud? 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar