I går var jeg på Magasinet, Odense og høre Page Four med opvarmning af Karoline. Jeg vil i dette indlæg anmelde min oplevelse af de to performances.
Karoline:
Karoline kunne godt være et bud på Danmarks egen Sarah Larsson, både vokal mæssigt og musik mæssigt. Vokalen var dog alligevel en del monoton og jeg kunne ikke lade være med at tænke om det virkelig er så nemt at blive opdaget? Skal man virkelig ligne en i mængden og bare have en smule vokal?
Dog leverede Karoline et 20. mins show med fuld knald på. Jeg glæder mig til at høre indspildningen og håber at der ikke er for meget autotune på, udover den autotune som var der skruet op for i går.
Page Four:
Da jeg i december købte min billet til 150 kr. + gebyr, må jeg ærligt indrømme at jeg syntes det var dyrt for et band som på daværende tidspunkt kun havde udgivet 3 singler. Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med at Christopher som kan levere 2 x 45 min. på sine 2 første turneer har ligget i samme prisklasse. Jeg håbede derfor at Page Four kunne levere varen! Og mon ikke de kunne? Det overraskede mig at der var live band på scenen. Vokal mæssigt er drengene ikke de store stærke sangere, men synge kan de. Med lidt mere træning, kunne eks. Stefan Hjort sagtens få mere kraft i sin stemme. Page Four havde et halvt sæt med nye sange, hvilket fungerede rigtig godt og publikum (som i gennemsnittet ikke var mere end 14 år og det er uden de tilhørende forældre og jeg selv) var med og der blev skreget mere end der blev sunget. Faktisk var der så få publikummer, at man kunne høre sig selv synge.
Drengene fyrede den af og sørgede for at få pigerne til at skrige endnu højere, når eks. Pelle tog en selfie med en af pigernes telefon eller når Jonas rakte hånden ned til publikum.
Efter koncerten var der autograf og selfie session. Det tog godt og vel en times tid at komme igennem køen. Drengene var super oplagte og tog sig den tid som vagterne gav dem - hvilket ikke var mere end højst 60 sek. Det må jeg sige var en negativ oplevelse, ikke fra drengenes side, men fra vagternes side, man nåede næsten ikke at forstå at man rent faktisk stod i køen da man kom op til drengene - efter at have ventet en time - og drengene nåede hellere ikke at have meget kontakt med fansene. Vi var dog heldige at få billeder. Også jeg, jeg var målrettet på Stefan.
Til sidst skal I da ikke snydes for en ny sang, jeg mener den blev kaldt "17". Jeg beklager den ringe billede kvalitet og at videoen slutter før sangen (min telefon havde ikke mere lager plads).
Karoline:
Karoline kunne godt være et bud på Danmarks egen Sarah Larsson, både vokal mæssigt og musik mæssigt. Vokalen var dog alligevel en del monoton og jeg kunne ikke lade være med at tænke om det virkelig er så nemt at blive opdaget? Skal man virkelig ligne en i mængden og bare have en smule vokal?
Dog leverede Karoline et 20. mins show med fuld knald på. Jeg glæder mig til at høre indspildningen og håber at der ikke er for meget autotune på, udover den autotune som var der skruet op for i går.
Page Four:
Da jeg i december købte min billet til 150 kr. + gebyr, må jeg ærligt indrømme at jeg syntes det var dyrt for et band som på daværende tidspunkt kun havde udgivet 3 singler. Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med at Christopher som kan levere 2 x 45 min. på sine 2 første turneer har ligget i samme prisklasse. Jeg håbede derfor at Page Four kunne levere varen! Og mon ikke de kunne? Det overraskede mig at der var live band på scenen. Vokal mæssigt er drengene ikke de store stærke sangere, men synge kan de. Med lidt mere træning, kunne eks. Stefan Hjort sagtens få mere kraft i sin stemme. Page Four havde et halvt sæt med nye sange, hvilket fungerede rigtig godt og publikum (som i gennemsnittet ikke var mere end 14 år og det er uden de tilhørende forældre og jeg selv) var med og der blev skreget mere end der blev sunget. Faktisk var der så få publikummer, at man kunne høre sig selv synge.
Drengene fyrede den af og sørgede for at få pigerne til at skrige endnu højere, når eks. Pelle tog en selfie med en af pigernes telefon eller når Jonas rakte hånden ned til publikum.
Efter koncerten var der autograf og selfie session. Det tog godt og vel en times tid at komme igennem køen. Drengene var super oplagte og tog sig den tid som vagterne gav dem - hvilket ikke var mere end højst 60 sek. Det må jeg sige var en negativ oplevelse, ikke fra drengenes side, men fra vagternes side, man nåede næsten ikke at forstå at man rent faktisk stod i køen da man kom op til drengene - efter at have ventet en time - og drengene nåede hellere ikke at have meget kontakt med fansene. Vi var dog heldige at få billeder. Også jeg, jeg var målrettet på Stefan.
Til sidst skal I da ikke snydes for en ny sang, jeg mener den blev kaldt "17". Jeg beklager den ringe billede kvalitet og at videoen slutter før sangen (min telefon havde ikke mere lager plads).
PS! Her er mit fangirl moment med Stefan Hjort :D
