Farvel The Wanted! :'(

The Wanted har kort sagt besluttet at tage en "pause". Os som har været en del af boyband branchen siden Nick Carter var 15 år (dvs. 19 år), VED at når man kommer med sådan en udtagelse, så betyder det at man IKKE går på pause, men at man om et par mdr. skriver en offentlig meddelse om at man har besluttet at gå i opløsning! Så derfor er det vel save to say: "Goodbye The Wanted, thanks for the last 5 years!"

Smadder ærgerligt det sker nu, nu hvor de rent faktisk har sluppet deres hidtil bedste værk (anmeldelse kommer, når undertegnede er kommet igennem sin teenage-krise med The Wanted). 

Lad os liige nyde de sidste 5 år: 
 

One Direction - Midnight Memories

 
Engang var jeg stor HADER af One Direction, men så hørte jeg What makes you beautiful og blev overbevist. Når jeg hører ordet "One Direction" nu, tænker jeg med det samme "YES god pop smæk fyldt med power!". Inden jeg smækkede Midnight Memories på, tænkte jeg "Ha denne anmeldelse bliver nem... den plade er jo fyldt med smæk fede pop hits!"...  MEN så nemt skulle det ikke gå! "Midnight Memories" er ekstremt anderledes, men på en og samme tid, stadig lavet i den velkendte stærke pop hits- stil. Jeg må ærligt indrømme at jeg endnu ikke er faldet pladask for ret mange sange... Albummet er et af de slags som man skal høre et par gange, lade det ligge og ulme og pludselig tager man sig selv i at synge et par linjer, som den anden dag hvor jeg pludselig sang "If this room was burning, I wouldn't even notice, 'cause you been taking up my mind, with your little white lies little white lies, little white lies" ("Little White Lies).

"Midnight Memories" er drengenes hidtil mest personlige. Det høres både i tekster og måden de har indspillet på. Kender man godt til drengenes kæreste forhold og Harry's utallige eskapader, er der flere af sangene hvor man nærmest tænker "hmm mon du mener denne situation? Eller synger om denne dame?"... Eks. på sangen "Alive" finder man denne lyric: "I don't know why I wanna be with every girl I meet", sangen er skrevet af et hold sangskrivere og Louis Tomlinson. Og apropos sangskrivning, så har drengene i denne omgang været MEGET mere ind over sangene, hvilket helt sikkert også er med til at give albummet en mere personlig indflydelse.

One Direction og deres producere, har været en del inspireret af irsk musik og en god omgang 60-70'er rock. Jeg mindes at One Direction engang udtalte at de gerne ville blive mere rockede, men ikke ville brage ud, men gøre det på en mere naturlig måde og langsomt bevæge sig væk fra pop. Jeg synes det er en farlig coctail for bandet, det de har gang i nu er fint. Sange som "Best song ever", "Better than words", "Diana", "Alive", "Little Black Dress" og "little white lies" bæger imaget rigtig godt!

Egentlig havde jeg tænkt mig at fremhæve "Better than words", den er jeg helt pjattet med for tiden og jeg elsker hvordan de har leget med teksten og brugt flere kendte sangtitler: 
 "Crazy in love","Dancin on the ceiling", "how deep is your love", "You drive me (Crazy)", "Hips don't lie", "Irreplaceable", "You make we wanna".

Der er i hvert fald en god omgang sange som jeg glæder mig til at høre på turen! Tror sange som "Better than words", "Alive", "Diana" og "Best song ever" er gode live! :D 

På falde rebet, må jeg også liige ud med at det er DEJLIGT med et album, hvor også Niall og Louis får en chance for at markere deres stemmer! 

Locnville - The Odyssey

Jeg har virkelig gået og spekuleret over hvad jeg skulle skrive til anmeldelsen af LCNVL (Locnville) - "The Odyssey". Som inkarneret fan og frivillig arbejder for tvillingerne Andrew og Brian Chaplin, burde jeg vil skrive rosende ord og rose dem op til skyerne? 

MEN de rosende ord er bare svære at finde...

Som et ærligt menneske, må jeg sige at "The Odyssey" virkelig skuffer mig! Det skuffer mig at LCNVL er gået fra at være originale og opfindende, til at være så opsat på at slå igennem - internationalt - at de nærmest kommer at ligne en kopi. 

Jeg er ikke stor fan af at man synes det er ok at lave sange om hardcore sex og hvordan man nyder at være høj. 

Når jeg sætter The Odyssey på, bliver jeg faktisk mere irriteret end jeg bliver glad, jeg føler mig negativ. 

Jeg får en fornemmelse af at være på et dårligt trip... 

Skal jeg dog fremhæve en sang, så er det denne her:

som for mig, er det eneste med potentiale til et internationalt gennembrud!

 

Albin Johnsén

Ja jeg ved godt jeg har lovet anmeldelser og dem skal I også nok få... men jeg må altså lige dele den her også!

Även om

For en uges tid siden stødte jeg på denne artikel: 
The top 50 hottest guys in Scandinavia 
og fandt nr. 16 - Albin Johnsén meget interessant. Jeg MÅTTE bare ind og høre hans musik! Så på Youtube fandt jeg "Även Om", som er en featuring af Rasmus Ingdahl.
Sangen handler om Albin's sorg til hans første kæreste, som han mistede til Tsunamien i 2004. 

Jeg er helt vildt med sangen, den har fået genskabt min kærlighed til musik :D Den er smuk og rent teknisk synes jeg den indeholder de ting som en ORDENTLIG rap skal indeholde. Fed rytme/beat, old school rap omkring at bygge en historie op og jeg hører ikke noget om "sex, stoffer, druk, ladies" osv. 
Den fortæller en historie som vi alle kan nikke genkendende til. 

Video'en er også virkelig smuk. Og så gør det da heller ikke noget at hr. Johnsén er en lækker bisken :D 

Även Om